Høring om revideret Samarbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark
Høring om den reviderede Samarbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark. Høringsfristen er torsdag d. 16. november 2017.
En revideret Samarbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark sendes nu i høring. Samarbejdsaftalen sendes hermed i høring hos relevante høringsparter. Afgiv dit høringssvar og se indkomne høringssvar.
Høringen omhandler den reviderede Samarbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark.
Målgruppen for aftalen er gravide med forbrug af afhængighedsskabende medicin, alkohol og/eller andre rusmidler samt børn, der i fostertilstanden har været eksponeret for afhængighedsskabende medicin, alkohol og/eller andre rusmidler. Aftalen er en underaftale tilknyttet Sundhedsaftalen 2015-2018.
Aftalen er en revideret version af den hidtidige aftale, som blev indgået i august 2012. I revisionen af aftalen er hovedvægten lagt på at sikre en række præciseringer af juridisk karakter samt specificeringer i forhold til samarbejde og ansvarsfordeling.
Samarbejdsaftalen er udarbejdet mellem Familieambulatoriet Plus, almen praksis og kommuner i Region Syddanmark for at sikre den bedst mulige sammenhængende, koordinerede og tværsektorielle indsats af høj kvalitet.
Høringsmateriale
Find høringsmaterialet.
- Revideret Samarbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark (pdf, 647 Kb)
- Oversigt over væsentlige ændringer i den reviderede samarbejdsaftale (pdf, 209 Kb)
- Høringsbrev (pdf, 190 Kb)
Indkomne høringssvar
Aftaleudkastet vil efter endt høringsperiode blive tilrettet og behandlet i Følgegruppen for behandling og pleje og forventes endeligt godkendt i Det Administrative Kontaktforum på førstkommende møde i 2018. Høringsperioden er fredag d. 13. oktober til torsdag d. 16. november 2017.
Høringsmaterialet er sendt til en række høringsparter, jf. listen nedenfor:
Spørgsmål
Spørgsmål til høringsmaterialet eller til selve høringsprocessen kunne rettes til:
Konsulent Magnus Falby,
Tværsektorielt Samarbejde, Region Syddanmark
Tlf.: 51 70 97 32
eller til
Proceskonsulent Ida Bohn
Børn- og Ungeforvaltningen, Odense kommune
Tlf.: 20 51 09 46.