Høring af nye bærende principper for jordforureningsindsatsen


Høring af bærende principper for prioritering af indsatsen overfor jordforurening Høringssvar skal afgives senest den 20. oktober 2015.



Regionsrådet har på møde den 22. juni 2015 besluttet at sende ”Udkast til nye bærende principper for indsatsen på jordforureningsområdet” i høring. De nye principper er et led i regionens forestående revision af strategien for jordforureningsindsatsen.

Med de nye bærende principper er det regionens mål at optimere jordforureningsindsatsen, så det sikres at indsatsen rettes mod forureninger med størst risiko for menneskers sundhed og miljø. Regionen prioriterer grundvandsinteresser højt. Fremadrettet vil der være et skærpet fokus på ”mest godt grundvand for pengene”.  Vores indsats overfor indeklima, arealanvendelse og overfladevand/natur afvejes i forhold en konkret risikovurdering. Vi vil fokusere på helhed i indsatsen, og derfor ønsker vi jeres bemærkninger til de nye bærende principper. Det helhedsorienterede fokus rettes også mod forureninger fra pesticider, som er en voksende udfordring og skal løses i samarbejde med kommuner og vandforsyninger.

Hvorfor?

Der er nu behov for en revision af strategien som følge af lovændringer, ny viden om bl.a. grundvandets sårbarhed fra den statslige grundvandskortlægning der afsluttes i år, samt ændringer i, hvilke områder kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for. Derudover er det naturligt at revidere strategien nu, hvor ”Grundvandsstrategi 2016” er på vej til at være gennemført.

Høringsmateriale

Notat om bærende principper for prioritering af indsatsen overfor jordforurening (PDF)

Høringsfrist

Frist for at komme med bemærkninger var den 20. oktober 2015.

Høringssvar

Du kan ikke længere afgive høringssvar.

Se indkomne høringssvar

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til notatet, er du velkommen til at kontakte Miljø og Råstoffer på mail: miljoe-raastoffer@rsyd.dk



Bilag: