Høring af forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2017


Region Syddanmark fremlægger et forslag til, hvor i regionen der skal startes nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2017. Forslaget har været i høring fra den 14. december 2016 til den 1. februar 2017.



Region Syddanmark fremlægger nu et forslag til, hvor i regionen der skal startes nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2017.

Formålet med regionens indsats er at beskytte vores drikkevand, sundhed og miljøet i øvrigt over for jordforurening. Indsatsen i forhold til grundvand prioriteres højst, men fokus er også på indeklimaproblemer i boliger, og i særlige tilfælde prioriteres en indsats af hensyn til overfladevand eller for at hindre direkte kontakt med forurenet jord.

Forslaget er udarbejdet ud fra regionens nye strategi for jordforureningsindsatsen ”Jord­forurenings­strategi 2017” og omfatter 34 nye videregående undersøgelser og 2 nye oprensninger efter følgende fordeling:

 

Grundvand

·         26 videregående undersøgelser af forureninger med højmobile stoffer i sårbare grundvandsområder i Assens, Esbjerg, Skærbæk, Kerteminde, Ribe, Billund, Tommerup, Fredericia, Sønderborg, Kolding, Tønder og Ølgod. På én lokalitet er der samtidig risiko for direkte kontakt med forurenet jord.

·         Op til 11 grundvandsprioriterede forureningsundersøgelser omfattet af ”Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg”, dog afventes kommunens afgørelser af, om der kan gives påbud til forurener.

·         7 videregående undersøgelser af akut prioriterede forureninger, der udgør en risiko for betydningsfuldt grundvand

 

Indeklima

·         2 videregående undersøgelse af akut prioriteret forurening, fordi et højt indhold af flygtige stoffer i jorden kan true indeklimaet i flere boliger. En af forureningerne udgør samtidig en risiko for værdifuldt grundvand.

 

Kontaktrisiko

·         2 akut prioriterede forureninger renses op, fordi kraftig jordforurening udgør en risiko ved anvendelsen af boligernes haver

 

Overfladevand

·         Før undersøgelser og oprensninger sættes i gang, vurderer Miljø og Råstoffer, om der også kan være en risiko for forureningspåvirkning af vandløb, søer og kystvande. Hvis der er en risiko, og det er hensigtsmæssigt i forhold til at optimere ressource-anvendelsen, vil indsatsen også omfatte risikoen for overfladevand.

 

Hvis regionen får mulighed for at sætte flere forureningsundersøgelser eller oprensninger i gang i løbet af 2017, vil det ske i områder med værdifuldt grundvand af betydning for drikkevandsressourcen og på steder hvor forureningen udgør en alvorlig sundhedsrisiko.

 

Høringsmaterialet

Lister med de foreslåede undersøgelser og oprensninger findes i høringsmaterialet, som findes her: 
Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2017 
  (Pdf-fil)
.
 Her er der flere oplysninger om prioriteringsgrundlaget og et kort over lokaliteterne og den aktuelle grundvands­prioritering.

 

Høringsperiode

Forslaget har været  i høring fra den 14. december 2016 til den 1. februar 2017, begge dage inkl. De indkomne høringssvar vil indgå i den endelig beslutning om hvor i regionen der skal startes nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2017. Du kan se de indkomne høringssvar her (åbner nyt vindue). 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til forslaget, er du velkommen til at kontakte Miljø og Råstoffer på miljoe-raastoffer@regionsyddanmark.dk.

 

Du kan læse mere om Region Syddanmarks indsats på jordforureningsområdet på www.regionsyddanmark.dk/miljo-raastoffer



Bilag: